Kun elleve fynske kommuner på det nye Fynskort

De fynske borgmestre er enige om at bevare ni kommuner på selve Fyn og så skal Langeland og Ærø være selvstændige kommuner. Dermed bliver de nuværende 32 fynske kommuner til blot elleve. Men samtidig går flere fynske borgmestre fortsat ind for, at Fyns Amt skal indgå i en stor syddansk region.

-

De fynske borgmestre mødtes torsdag formiddag på amtsgården i Odense, og her var der almindelig enighed om, at det fynske kommunekort kun skal indeholde elleve kommuner. Den mindste af dem består af Kerteminde, Langeskov og Munkebo med 23.000 indbyggere.

Men borgmestrene er ikke enige med amtsborgmester Jan Boye, når talen falder på, hvordan de kommende amts- eller regionsgrænser kommer til at se ud.

Amtsborgmesteren vil beholde Fyns Amt som det ser ud i dag, mens en del af de fynske borgmestre ønsker en stor syddansk region med tre jyske amter nemlig Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amt.

Oversigt

    Oversigt