I det fynske folks tjeneste

Kun få billetter tilbage til OB-FCK-kamp

Torsdag middag kunne OB tælle de solgte biletter op, og her seks dage før OB's hjemmekamp mod F.C. København var der kun 750 billetter tilbage.

Der er plads til cirka 15.800 tilskuere på Fionia Park.

Kun to gange siden ombygningen af stadion har tilskuertallet rundet de 15.000, og så alt tyder på en ny stadionrekord til onsdagens kamp.

Den nuværende rekord blev sat 5. oktober 2008, hvor 15.352 tilskuere overværede kampen mellem OB og Brøndby.

På andenpladsen kommer OB's møde med FCK 7. maj 2006, hvor 15.305 tilskuere var på plads på Fionia Park.