I det fynske folks tjeneste

Kun få naboer klager over opstillede kæmpe møller

Ny undersøgelse viser, at kun få naboer til de allerede opstillede vindmøller klager. Kritikere mener, at det er træthed, der får vindmøllenaboer til at tie, når først møllerne er stillet op.

Inden vindmøllerne kommer op, er der mange naboer, der klager. Men efter forsvinder klagerne.

Planer om opstilling af nye vindmøller til lands starter ofte en tsunami af protester fra berørte naboer, der enten trækker planlægningen i langdrag eller får projektet helt skrinlagt.

Også fynboerne har flere gange protesterede mod, at de høje vindmøllere skal stå lige netop der, hvor de bor. Det har skabt meget debat i det fynske. 

Læs også Borgere raser i Munkebo: Tre vindmøller i modvind

Men når møllerne først er rejst og troner i landskabet, så er der overraskende få klager over vindmøllerne.

Det viser en ny undersøgelse fra foreningen VidenOmVind, der finansieres af organisationer og virksomheder med økonomiske interesser i vindmølleindustrien.

Undersøgelsen viser, at der i langt hovedparten af kommunerne i årene 2013-2016 var meget få eller slet ingen klager over de cirka 5.600 landvindmøller, der står rundt i landet.

- Når folk først vænner sig til vindmøllerne, så accepterer de dem og ser dem som en del af landskabet, hvor de bor, siger sekretariatsleder Henrik Vinther fra VidenOmVind.

- Der er med andre ord et misforhold mellem den ballade, der ofte ses i planlægningsprocessen, før kommunalbestyrelsen tager beslutning om nye vindmøller eller ej, og virkeligheden bagefter, siger han.

Henriette Vendelbo er formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, og hun er ikke enig:

- Jeg tror ikke, at få klager er et udtryk for, at folk er glade, siger hun

Læs også Beboere raser over larmende vindmøller: - Ubegribeligt, at man tillader det

- Jeg tror snarere, at det er træthed. Typisk har folk kæmpet i flere år, før møllerne kom op. Og erfaringerne fra andre kommuner viser, at det nærmest er håbløst at kæmpe videre, når møllerne først er oppe, siger hun.

De senere år er det gået hurtigere end forventet med at opstille nye landvindmøller, som skal opfylde målet om en tilgang på ekstra 500 MW i 2020.

I kulissen lurer dog fortsat den stærkt forsinkede videnskabelige undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse om sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredsgener hos mennesker, der bor tæt på møllerne.

Den har foreløbig fået en stor gruppe kommuner til at udsætte deres vindmølleudbygning. Undersøgelsen ventes først i det nye år.