Færgerne er afgørende: Kun to fynske småøer klarer sig godt

Kun to ud af ni fynske småøer oplever fremgang, forklarer sociolog, der har undersøgt færgernes betydning for småøer.

De fynske småøer har det svært. 

SMÅØER

Sådan lyder den noget nedslående konklusion fra sociolog Jens Westerskov Andersen, der har speciale i småøer. 

TV 2/Fyn har bedt sociologen om at give en statusopdatering på de ni fynske småøer, hvor især to skiller sig ud. 

- Strynø og Bjørnø klarer sig særlig godt i en fynsk sammenhæng, siger sociologen.

Jens Westerskov Andersen er selv født og opvokset på Lyø, men holder i dag til i Aalborg, hvorfra han har undersøgt, hvorfor folk flytter til de danske småøer.

Hovedfokus i Jens Westerskov Andersens speciale, og også den kortlægning han har lavet for TV 2/Fyn, er antallet af færgeafgange til øerne, deres placering samt øernes befolknings- og boligsammensætning. 

De forhold er med til at skildre, hvor godt en ø klarer sig, forklarer han. 

Færgen er altafgørende

Ifølge sociologen kan de fynske småøer deles op i et a- og b-hold. 

- Færger adskiller de fynske småøer. Tilflyttere fra Aarhus og København kan kun bosætte sig på de øer, hvor de kan pendle til og fra, siger han med henvisning til, at det er vigtigt, at man kan komme fra en ø tidligt om morgenen. 

quote Det, man gør på Bjørnø, det er det rigtige

Jens Westerskov Andersen, sociolog med speciale i småøer

Antallet af overfarter, overfarternes længde og færgens sejlplan er afgørende for om folk flytter til en småø. Færgen er med andre ord afgørende for, hvor godt øerne klarer sig. De to fynske øer, som klarer sig godt, Strynø og Bjørnø, har begge mange, hurtige afgange, der ligger tidligt om morgenen.

Til sammenligning er det sværere at pendle fra de resterende fynske småøer. Og det smitter af på øernes sammensætning. 

- De resterende øer fejler de samme ting. Der er for mange helårshuse, der bliver brugt til fritidsbrug. Og der er for få børnefamilier, understreger Jens Westerskov Andersen. 

Artiklen fortsætter efter grafikken

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bjørnø er pragteksemplar

Den sydfynske småø Bjørnø er ifølge Jens Westerskov Andersen et eksempel på en fynsk ø, hvor man har fat i den lange ende.

- Det, man gør på Bjørnø, det er det rigtige, forklarer han. 

Ifølge sociologen skyldes det, at man har tidlige overfarter til pendlerne og helårsboliger, der bliver brugt året rundt. Den samme tendens finder man på Strynø, der har markant flere øboer end Bjørnø. 

Dertil kommer, at begge øer har forholdsvis unge befolkninger. På eksempelvis Lyø er gennemsnitsalderen over 60 år, mens den på Strynø ligger på 49,6 ifølge Danmarks Statistik. På landsplan er gennemsnitsalderen 41,7.

Hvis man skal have flere fynske småøer som Bjørnø og Strynø, har de fynske øer ifølge sociologen brug for opmærksomhed for at overleve:

- Det kræver en ø-politik på kommunal og landsplan, hvor man dedikerer midler til øerne, hvis de skal være beboede om 50 år.

Onsdag klokken 19.30 gæster Erik Christensen (S) TV 2/Fyn til en snak om de fynske småøer og de udfordringer, som de står overfor. Se med her

Oversigt

    Oversigt