I det fynske folks tjeneste

Kun seks fynboer kan være sikre på valg

I løbet af fredagen bliver der sat navne på de 17 nye fynske folketingsmedlemmer. Kun 6-7 kandidater kan være sikre på valg.

01:57

00:46

1 af 3

Følg optællingen af de personlige stemmer i løbet af fredagen. Klik her.

Socialdemokraterne får fem fynske mandater i det nye Folketing og det vil givetvis give valg til Carsten Hansen og Pernille Rosenkrantz-Theil.

I Svendborg har Socialdemokraterne fået et pænt valg med en fremgang på 1,8 procent og det kan give valg til Niels Christian Nielsen. De to sidste pladser går formentlig til Trine Bramsen, Poul Andersen eller Julie Skovsby.

Hos De Radikale kan Camilla Hersom være rimelig sikker på at blive valgt og det samme kan de to SF?ere Anne Baastrup og Karsten Hønge.

Enhedslisten har partiliste og det betyder at Pernille Skipper snupper partiets fynske mandat.

Venstre går 2,6 procent frem på Fyn og vinder et mandat ekstra. Det giver med stor sandsynlighed genvalg til Lars Chr. Lilleholt og Erling Bonnesen. Hvem der får de sidste to venstremandater vil optællingen af de personlige stemmer afgøre.

Dansk Folkeparti bevarer sine to fynske mandater og det kan give valg til Alex Ahrendtsen, Tina Petersen eller måske Jens Henrik Thulesen Dahl.

Merete Risager fra Liberal Alliance bliver med stor sandsynlig partiets fynske repræsentant.

Hos De Konservative er spændingen stor. Partiet mister et mandat og om det bliver Vivi Kier eller Mai Henriksen, der snupper mandatet er svært at spå om. En outsider kan være Jørgen Lundsgaard fra Svendborg.