I det fynske folks tjeneste

Kun tre ud af fire unge mødte op i retten

Der manglede en af de fire tiltalte, da Retten i Odense onsdag tog hul på retsagen om den meget omtalte kommunale hyttetur til Sverige.

Delte meninger om omstridt Sveriges-tur

Der manglede en af de fire tiltalte, da Retten i Odense onsdag tog hul på retsagen om den meget omtalte kommunale hyttetur til Sverige.

Torsdag bliver der afsagt dom i den famøse Q-Courage-sag fra Odense. Fire unge mænd af palæstinensisk herkomst er tiltalt for vold og trusler, efter en meget omdiskuteret hyttetur til Sverige.

En hyttetur der var en del af et projekt, hvor man ville hjælpe de belastede unge.

Turen endte i kaos og slagsmål mellem de unge og de pædagoger, soldater og betjente, der var tilknyttet Q-Courage-gruppen.

Men på førstedagen af retsagen, der skal afsluttes torsdag, mødte kun tre af de fire unge op.

Rygterne gik i retten i Odense. Rygter, der siger, at den fjerde tiltalte muligvis er blevet sendt til Libanon inden retsagen.

I selve retsagen var der igen meget modstridende forklaringer fra henholdsvis en politiassistent, der var med på turen og de unge selv.

De unge mener, at det var dem, der blev truet og dårligt behandlet af Courage-folkene, og ikke omvendt.

Ved du noget? Så send os et tip