Kunstbænk til eksamen

Medlemmerne af Natur- og Miljøklagenævnet var onsdag formiddag på besigtigelse ved Ringe Sø. Anledningen er, at nævnet skal behandle en klage over en kommende kunstbænk.

Den 11. marts i år besluttede et stort flertal på 20 af 25 medlemmer af Faaborg-Midtfyns kommunalbestyrelse at der skal opføres en kunstbænk ved Ringe Sø.

Forud har der været en lang debat om kunstbænken, og om hvor den skal opføres.

Den oprindelige placering af bænken parallelt med Søvej blev dog nedstemt af kommunalbestyrelsen, og i stedet vedtog politikerne at placere den ved Nordagerskolen, hvor den er mindre synlig.

Bænken har vakt hidsig debat i Ringe, og utilfredse borgere har samlet mere end 800 protestunderskrifter imod den.

Og efter at kommunal bestyrelse vedtog projektet indbraget en gruppe borgere sagen for Natur- og Miljøklagenævnet.

Kunstbænken er lavet af arkitekt og billedkunster Poul Ingemann. Den bliver omkring 100 meter lang og 1,35 meter høj og skal laves i cement. Faaborg-Midtfyn har bevilget 575.000 kroner til kunstværket, mens Statens Kunstfond støtter med én million kroner.

Natur- og Miljøklagenævnet træffer den endelige beslutning senere i dag, men afgørelsen vil først blive offentliggjort i løbet af de næste to uger.

Se mere på TV2/Fyn klokken 19.30

Oversigt

    Oversigt