I det fynske folks tjeneste

Kunstprojekt for unge lukningstruet

Et projekt for svage unge er efter 22 år truet af lukning. Onsdag besøgte rådmand Søren Thorsager(S) det lukningstruede projekt hos kunstneren Harvey Martin.

Kunstprojektet hos Harvey Martin har foreløbig kørt i 22 år, men er nu lukningstruet

1 af 3

Igennem 22 år har omkring 350 unge under 18 år blandt andet lært at arbejde med metal hos kunstneren Harvey Martin. Projektet henvender sig især til unge, der haft det svært i folkeskolen, og derfor har kunsteren også samarbejde med lærere, så de unge også lære både dansk og matematik.

- Jeg synes det er en kanongodt sted, for jeg har lært mange ting her, som jeg altid gerne har villet lære, siger Sahand.

Afgørelse til november

Odense Kommune vil først i løbet af november afgører om projektet skal fortsætte, og derfor var rådmand Søren Thorsager onsdag på gæstevisit for at danne sig et indtryk af Harvey Martins projekt.

- Vi vil meget gerne skræddersy projekter specielt til de unge. Vi har mange projekter og det her er et af dem, siger Søren Thorsager.

Mange af de unge er gennem årene gået videre fra Harvey Martin som smedelærlinge på fx Lindøværftet.

- Jeg synes det ville være synd, hvis dette projekt skal lukke ned, og de unge i stedet bliver placeret foran nogle computere, siger Harvey Martin.