Kursister ønskede overblik: Hvad skal vi stemme om?

Mange danskere ved ikke, hvad det indebærer at stemme ja eller nej den 3. december. På VUC forsøgte man mandag at gøre kursisterne lidt klogere på krydset.

Der skal stemmes den 3. december - om retsforbeholdet - og for mange danskere er det en komliceret afstemning. For at kaste lidt lys over, hvad det hele drejer sig om blev der mandag afholdt debat om afstemningen på VUC i Odense, hvor flere poltikere gav deres bud på, hvad der skal stemmes.

- Både vores kursister og ansatte er meget interesserede i at tage debatten op og blive klogere på, hvad der skal ske, siger Ulrik Hansen, der er samfundsfagslærer på VUC.

TV 2/FYN fangede både kursister og politikere efter afstemningen - blandt andet for at høre, om debatten bragte nyttig viden med sig.

- Jeg er ikke blevet klogere på, hvad jeg skal stemme. Men det er da godt at møde politikerne og høre deres bud på det komplicerede, lyder det fra en kursist.

- Jeg synes, det er godt at få belyst, hvad det drejer sig om, Menu enighederne blandt politikerne skæmmer lidt for det, vi skal stemme om. Så debatten graver sig aldrig rigtigt ned i det, der er til afstemning. Det bliver lidt overfladisk, siger en anden af de kursister, der var mødt op til debatten.

Venstres Kristian Jensen, DFs Pernille Bendixen og Socialdemokraternes Trine Bramsen var blandt de politikere, der skulle gøre kursisterne klogere.

 

 

Oversigt

    Oversigt