Kvinde alvorligt kvæstet ved Hvidkilde

Kvinde blev onsdag formiddag alvorligt kvæstet i et solo-uheld ved Hvidkilde ved Svendborg.

Den kvindelige bilist var på vej mod vest ad Svendborgvej, da hun ud for Nielsstrupvej ved Hvidkilde Gods pludselig kørte over i modsatte vejbane. Her ramte hun en parkeret lastbil.

Kvinden sad fastklemt i bilen

Fyns Politi modtog alarmen klokken 10.19.

Kvinden sad fastklemt i bilen, og Svendborg Kommunes Beredskab måtte tilkaldes for at skære hende fri.

Kvinden blev hårdt kvæstet kørt til Odense Universitetshospital.

- Kvinden er hårdt kvæstet, men endnu ved vi ikke mere om hendes tilstand, siger vagtchef Erik Skov fra Fyns Politi.

Kvinde var alene i bilen, og årsagen til at hun pludselig kørte over i den modsatte vejbane er ukendt.

Kvinde alvorligt kvæstet

Vis Kvinde alvorligt kvæstet på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt