Kvinde anholdt for vold og trusler

En kvinde, der gennem længere tid har skabt utryghed på Rødegårdsvej i Odense, blev fredag anholdt efter at hun havde skåret et bildæk op og overfaldet en mand med en kæp.

Flere beboere på Rødegårdsvej har gennem længere tid været utrygge ved den 30-årige kvinde, der har lavet ballade og fremsat forskellige trusler i lokalområdet.

Fredag aften fik en mandlig beboer nok, og påtalte over for kvinden, at hun skulle stoppe med at lave ballade. Kvinden reagerede dog på opfordringen ved at overfalde manden med en kæp og efterfølgende blev dække på hans bil skåret op med en kniv.

Herefter blev politiet tilkaldt, og den støjende og truende kvinde blev anholdt. Hun kan nu se frem til at blive fremstillet i grundlovsførhør i løbet af lørdagen.

Oversigt

    Oversigt