I det fynske folks tjeneste

Kvinde brændt inde

En ældre kvinde blev fundet død efter slukning af en brand på Strandbakken i Svendborg, oplyser politiet.

Anmeldelsen af branden indløb tirsdag ved 11-tiden.

Brandvæsenet var hurtigt fremme, og ilden var kort efter slukket.

Efterfølgende fandt politi og brandvæsen en livløs person inde i huset, som formodes at være husets ældre, kvindelige beboer.

Politiets teknikere skal finde brandårsagen.