Kvinde dræbt på Svendborg Landevej

En kvinde i begyndelsen af 50'erne mistede mandag eftermiddag livet på Svendborg Landevej mellem Nyborg og Svendborg.

Kvindens varebil kørte frontalt sammen med en lastbil. Ifølge politiet mistede hun livet på stedet. Efter sammenstødet fortsatte lastbilen ud over en skrænt og ramlede ind i et hus. Ingen af husets beboere kom noget til. 

Lastbilens 34-årige chauffør blev efter ulykken kørt til Sygehus Fyn Svendborg. Han er ifølge politiet kun lettere tilskadekommen.

Oversigt

    Oversigt