I det fynske folks tjeneste

Kvinde er fundet druknet i Odense Havn

Intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag, siger Fyns Politi efter fund af druknet kvinde.

En 61-årig kvinde er juleaften fundet druknet i Odense Havn. Det oplyser Fyns Politi onsdag aften.

Årsagen til drukneulykken kendes endnu ikke, men intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.

Kvindens familie havde meldt hende savnet tidligere på aftenen, og ifølge Hans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns Politi, blev hendes bil fundet nede ved havnen i Odense.

Redningsmandskab fandt kort tid efter kvinden liggende livløs i havnebassinet. Den afdøde kommer fra Odense.

Ved du noget? Så send os et tip