Kvinde fængslet for bid

En 51-årig kvinde blev mandag varetægtsfængslet i 14 dage sigtet for at have bidt sin samlever i skridtet.

Kvinden er sigtet efter straffelovens paragraf om grov vold.

Retten varetægtsfængslede hende i 14 dage, fordi der er risiko for, at hun begår ny vold og kan obstruere efterforskningen af sagen.

Overfaldet skete søndag og bevirkede, at manden blev indlagt på hospitalet til behandling af sine skader.

Ud over det utraditionelle bid er kvinden også sigtet for at have ridset sin samlever tværs over brystet med en kniv.

I første omgang forklarede kvinden, at manden havde skåret i sig selv.

Men politiet valgte at sende en efterforsker forbi hospitalet for at afhøre den 49-årige mand, der noget modvilligt beskrev kvindens rolle i, hvad der var sket.

Kvinden er tidligere dømt for vold.

Oversigt

    Oversigt