I det fynske folks tjeneste

Kvinde fængslet for brandstiftelse

En 37-årig kvinde blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger. Hun er sigtet for at have tændt ild til sin egen lejlighed.

Branden blev opdaget af naboerne i ejendommen på Æbleparken 102 kort efter midnat. Kvinden stod på gaden og så på flammerne. Da politiet ankom blev hun anholdt.

Brandvæsnet fik slukket ilden inden flammerne spredte sig til andre lejligheder, men kvindens lejlighed er udbrændt.

Den 37-årige er i følge vagthavende ved Fyns Politi psykisk syg og har flere gange tidligere forsøgt at sætte ild til sin lejlighed, dog uden at det gik så galt som onsdag nat.

I et grundlovsforhør onsdag eftermiddag blev kvinden varetægtsfængslet i fire uger.