I det fynske folks tjeneste

Kvinde fik amputeret benet efter container-ulykke

En 57-årig kvinde fra Middelfart måtte have venstre ben amputeret efter en voldsom ulykke onsdag aften på genbrugspladsen i Middelfart. Kvinden fik knust benet efter en tonstung container rullede over det.

-

Ulykken skete onsdag klokken 17.23 på genbrugspladsen på Alsvej i Middelfart. Den 57-årige kvinde ville ifølge politiet have fat i noget fra en container. Men i samme øjeblik skulle en ansat på genbrugsstationen rulle containeren på plads. Den ansatte kunne ikke se den 57-årige, som fik containeren rullet over sit ben. Venstre fod og underben blev knust og måtte amputeres.

Arbejdstilsynet er blevet kontaktet og skal nu undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

Ved du noget? Så send os et tip