Kvinde forsøgt voldtaget i Munke Mose

En 21-årig kvinde blev onsdag formiddag forsøgt voldtaget i Munke Mose i Odense. Den stærkt rystede kvinde har kun kunnet give et sparsomt signalement af gerningsmanden.

-


Voldtægtsforsøget fandt sted i dette buskads

En 21-årig kvinde blev onsdag formiddag forsøgt voldtaget i Munke Mose i Odense. Den stærkt rystede kvinde har kun kunnet give et sparsomt signalement af gerningsmanden.

Kvinden blev overfaldet klokken 9.45, da hun var på vej gennem det grønne område i det centrale Odense. Hun kom gående på en af stierne i retning mod byen, da hun mødte en mand, der var på vej den anden vej.

Kvinden har over for politiet forklaret, at hun blev slået ned af manden, og så kan hun ikke huske mere, før hun senere vågnede op med smerter i hovedet og i underlivet. Hendes tøj var i uorden og er nu sendt til nærmere undersøgelser.

Kvinden blev først kørt til behandling på Odense Universitetshospital og efterfølgende blev hun overført til Center for Voldtægtsofrer.

Onsdag middag gennemgik den 21-årige kvinde gerningsstedet sammen med politiets teknikkere.

Sparsomt signalement

I følge kvinden blev hun overfaldet af en kraftig mand, der var omkring 180 cm høj. Han var mellem 25 og 30 år, og var iført mørk bluse og spejlsolbriller. Han havde kort mørkt strittende hår. 

Kvinden har skræmmer i hovedet, men har ikke fået fysiske skader af overfaldet. Derimod er hun meget psykisk påvirket efter voldtægten.

- Kvinden var stærkt rystet og påvirket af overfaldet, og vi forventer først at kunne afhøre hende i løbet af onsdag eftermiddag. Vi håber at det kan føre til et bedre signalement af gerningsmanden, siger kriminalassistent Leon Sørensen fra Odense Politi.

Søger vidner

Politiets er meget interesseret i at høre fra vidner som måtte have set noget i Munke Mose onsdag formiddag.

- Der var mange mennesker i mosen omkring det tidspunkt, og der må have været nogen, der har observeret gerningsmanden, siger Leon Sørensen.

Politiet kan kontaktes på 66 14 14 48.

Oversigt

    Oversigt