Kvinde fundet død i brændende hus

En 51-årig kvinde blev fundet død i et brændende hus på Strynø onsdag morgen. Ifølge politiet opstod branden i en el-radiator.

Der opstod brand i huset på Kærlighedsstien på Strynø ved 07-tiden onsdag morgen.

Da redningsmandskabet kom ind i huset, fandt de kvinden liggende død på gulvet.

Politiet kunne til at starte med ikke udelukke en forbrydelse. Men tekniske undersøgelser peger på, at branden er opstået i en el-radiator og at kvinden efterfølgenede er død af røgforgiftning, fortæller Svendborg Politi til TV 2/FYN.

Torsdag holdes der ligsyn, og kvinden skal derefter obduceres for at finde den nøjagtige årsag til hendes død.

Naboer har genkendt hende som husets beboer.

Oversigt

    Oversigt