I det fynske folks tjeneste

Kvinde indebrændt i Kværndrup

Fredag morgen opstod der brand i et hus i Kværndrup. En person er fundet død som følge af branden. Politiet formoder, at det drejer sig om en 51-årig kvinde, der boede alene.

En kvinde indebrændte i lejligheden på 1. sal.

Klokken 9.20 opdagede naboerne til et hus på Svendborgvej i Kværndrup, at huset er røgfyldt.

Odense Politi oplyser, at man har fundet en person indebrændt i en lejlighed. I lejligheden boede en 51-årig kvinde, men politiet har endnu ikke endeligt identificeret den døde, men formoder at det drejer sig om den 51-årige.

Brandårsagen er endnu ukendt.