Kvinde indlagt efter brand

En kvinde blev søndag aften røgforgiftet, da der udbrød brand i hendes lejlighed i Overgade i Odense. Formentligt har hun selv antændt ilden, der førte til branden.

-

En kvinde blev søndag aften røgforgiftet, da der udbrød brand i hendes lejlighed i Overgade i Odense.

Alarmen om røg og flammer fra lejlighedens vinduer indløb til alarmcentralen klokken 21.56. Kort tid efter havde brandvæsenet dog kontrol over branden, samtidig med at kvinden blev bragt til Odense Universitetshospital, hvor hun blev behandlet. Det var ikke nødvendigt at evakuere områdets andre beboere i noget større omfang.

Kvinden er psykisk syg, og politiet tror ikke, at branden opstod ved en tilfældighed.
- Det er formentligt hende selv, der har startet branden, siger vagthavende hos Odense Politi, Kim Novak, til TV 2/Fyn.

Politiets teknikere undersøger mandag lejligheden. Samtidig bliver kvinden overført til Psykriatisk Afdeling på OUH.

Oversigt

    Oversigt