Kvinde kvæstet i alvorligt solouheld

En kvinde liger netop nu på operationsbordet efter et solouheld på Assensvej ved Frankfri.

Ifølge Fyns Politi har kvinden to brud på det ene ben, men er uden for livsfare.

Årsagen til uheldet kender politiet endnu ikke, og den totalsmadrede Fiat Uno skal nu undersøges nærmere af teknikere.

- På en eller anden måde har hun mistet herredømmet over bilen og er kørt i grøften, siger vagtchef Erik Skov.

Ved uheldet blev kvinden slynget ud af bilen, hvilket kunne tyde på, at kvinden ikke har brugt sele.

- Det er den teori vi arbejder ud fra lige nu, siger Erik Skov.

Oversigt

    Oversigt