I det fynske folks tjeneste

Kvinde kvalt i Korup

En 32-årig kvinde blev onsdag klokken 17.55 fundet død i sin lejlighed på Rugaardsvej i Korup. Torsdag viste obduktionen, at der er tale om drab, og at kvinden er blevet kvalt. Politiet har foreløbigt ingen spor af gerningsmanden. 

-

En 32-årig kvinde blev onsdag klokken 17.55 fundet død i sin lejlighed på Rugaardsvej i Korup. Torsdag viste obduktionen, at der er tale om drab, og at kvinden er blevet kvalt.
Politiet har foreløbigt ingen spor af gerningsmanden. 

\"Vi har ingen mistænkte. Hun boede alene i lejligheden og levede tilsyneladende en stille og rolig tilværelse\", siger kriminalinspektør Herman Overgaard

Der var ingen synlige tegn på en forbrydelse, da kvinden onsdag blev fundet af sin søster, men en obduktion viste torsdag, at kvinden var blevet kvalt. 
Hvad der har overbevist politiet om, at der er tale om en forbrydelse, vil Herman Overgaard ikke fortælle.

\"Det vil jeg først tale med drabsmanden om\", siger Herman Overgaard.

Politiet oplyser dog til Ritzaus Bureau, at der ikke er fundet tegn på, at kvinden har været udsat for seksuelle overgreb.

Ved du noget? Så send os et tip