Kvinde overfaldet af tre mænd

En kvindelig cyklist blev fredag overfaldet af tre unge mænd i Agedrup i Odense. Kvinden blev sparket og blev hoppet i hovedet af mændene.

Vidne fik også tæsk

Fredag middag blev en kvindelig cyklist overfaldet ved et stisystem i Agedrup.

- Kvinden bad de tre mænd om at flytte sig, og så gik de helt amok, fortæller vagthavende ved Odense Politi.

Ifølge vagthavende sparkede de kvinden og hoppede på hendes hoved. En anden kvinde så overfaldet og forsøgte at stoppe overfaldet.

- Men så tæskede de hende også. Hun fik fire-fem knytnæveslag i ansigtet, inden de stak af på knallerter, siger vagthavende.

Politiet leder

De to kvinder slap uden de store skader og gennemgik senere forbryderalbum hos politiet. Men uden held.

- Derfor leder vi nu med lys og lygte efter de tre mænd, der vist nok huserer i Agedrup og Bullerupområdet. Så hvis nogen har set eller hørt noget, må de gerne kontakte os, fortæller vagthavende.

Odense Politi kan kontaktes på 66 14 14 48.

Efterlysning

Oversigt

    Oversigt