Kvinde overfaldet i Ringe

En 30-årig kvinde blev torsdag aften overfaldet ved Ringe Sø, da hun var i færd med at lufte sin hund. Politiet efterlyser vidner til overfaldet.

Episoden fandt sted, da kvinden passerede en gruppe unge ved søen. Hendes hund var angiveligt aggressiv over for de unge, og da kvinden går videre, falder hun i hundesnoren. Herefter går den ene af de unge til angreb på kvinden og overdænger hendes med slag og spark.  

Kvinden har det efter omstændighederne godt, og hun er fredag formiddag ved at blive afhørt igen med henblik på at kunne med nogle signalementer af de unge.

Fyns Politi Svendborg vil gerne i kontakt med vidner som eventuelt har set overfaldet eller en gruppe unge ved Ringe Sø omkring klokken 21 torsdag aften. De kan kontaktes på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt