Kvinde på cykel kørt ned af traktor

En forbipasserende traktor kørte kvindelig cyklist ned lørdag formiddag tæt på Faaborg.

En kvinde er lørdag formiddag blevet ramt af en traktor.

- Det er en kvindelig cyklist, der er blevet ramt af en forbipasserende traktor, siger Steen Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi. 

Der er tale om en australsk turist, der har brækket hoften, da hun blev kørt ned af traktoren.

Færdselsuheldet fandt sted ved Hornegyden i Millinge på Sydfyn, og politiet fik anmeldelsen klokken 11.13.

Sparsomt med oplysninger i sagen

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvor gammel kvinden er, eller hvem der er føreren af traktoren, da sagen er i gang med at blive skrevet færdig.  

Det er derfor også for tidligt at konkludere, hvem der er skyld i uheldet.

- Jeg kan desværre ikke komme med flere oplysninger på nuværende tidspunkt, siger Steen Nyland.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt