I det fynske folks tjeneste

Kvinde røvede skrabelodder fra tankstation

En ung kvinde begik tidligt tirsdag morgen røveri mod en Statoil-tank i Odense ved at true med tåregas. Udbyttet blev 30 skrabelodder.

Kvinden kom ind på Statoil-tanken på Middelfartvej klokken 4.14 tirsdag morgen. Hun truede personalet med en tåregas-spray og forlangte at få penge.

Men tanken er pengeløs, og da hun ikke kunne få kontanter måtte hun nøjes med et udbytte på 30 bogstavsjagt-skrabelodder. Herefter stak hun af til fods.

Politiet efterlyser en 20-25 årig kvinde. Hun var omkring 185 cm høj og havde kobberrødt hår. HUn var iført en pink trøje.