Kvinde stadig sporløst forsvundet

Politiets intensive eftersøgning af den forsvundne Vibeke Søderlund har ikke givet pote. Fredag morgen stod Odense Politi stadig uden spor efter den 65-årige kvinde, der forsvandt onsdag morgen fra sit hjem. Eftersøgningen fortsættes fredag.

-

Odense Politi indsatte både hunde og helikoptere i eftersøgningen af den 65-årige Vibeke Søderlund. Men hverken eftersøgningen onsdag eller torsdag gav resultat, og politiet har ikke et eneste spor at gå efter.

Vibeke Sødelund forlod onsdag mellem klokken 5 og 5.30 sit hjem på Prins Haralds Allé i Odense. I første omgang troede politiet, at hun havde forladt huset uden overtøj og sko, men hun havde både overtøj og sko på, har politiet siden fundet ud af. Da hun forlod huset smed hun nøglen i husets postkasse.

Aftenen i forvejen havde hun været sammen med sine søskende, og ingen af dem bemærkede noget usædvanligt, da Vibeke Søderlund gik i seng.

- Det er rystende, og uvisheden om hendes skæbne er det værste. Nu forsøger vi at hjælpe politiet så godt vi kan, siger hendes bror Eric Søderlund.

Odense Politi fortsætter eftersøgningen fredag. Hundepatruljer vil blandt andet undersøge områderne omkring Holluf Pile, Dalumgård og Tusindårskoven.

Henvendelser i sagen til Odense Politi på 66 14 14 48.

Oversigt

    Oversigt