Kvinde tavs om systematisk vold

Fyns Politi måtte fredag aften rykke ud til højlydte husspetakler på Roesskovsvej i Odense. I lejligheden fandt politiet en 46-årig kvinde, der gennem længere tid har været udsat for særdeles grov vold fra sin mand. Kvinden er trods volden tavs.

I følge Fyns Politi har kvinden lang tid været udsat for daglig tilbagevendende vold. Hun er blevet sparket, slået og har fået tæv med både gryder og pander.

Hun havde sår og blå mærker på hele kroppen, og læssionerne var så voldsomme, at hun øjeblikkeligt blev indlagt på Odense Universitetshospital.

Men trods den systematiske vold ønsker kvinden ikke at anmelde sin samboende, og i følge vagthavende ved Fyns Politi, agter kvinden at komme tilbage til manden på Roesskovsvej, når hun er blevet behandlet for sin alvorlige læssioner.

Manden har været anholdt, men er på grund af kvindens manglende vidneudsagn blevet løsladt igen.

Oversigt

    Oversigt