I det fynske folks tjeneste

Kvinde voldtaget i Nyborg

En 17-årig kvinde blev natten til lørdag voldtaget i en baggård i Nyborg. En 21-årig mand fra Nyborg er anholdt i sagen.

Kvinden var i byen på værtshuset Rio Bravo i Vestervoldgade, da hun klokken 3.30 ville ud og trække noget luft.

Et stykke tid efter kom hun tilbage til beværtningen og fortalte, at hun var blevet voldtaget af en mand i nærliggende baggård.

Kvinden kunne give et ret præcist signalement af gerningsmanden, og politiet kunne derfor anholde den 21-årige mand klokken 6.30 lørdag morgen.

Både kvinden og manden er blevet undersøgt på voldtægtscenteret på Odense Universitetshospital.