Kvindeaftale på plads

De allersidste underskrifter mangler endnu. Og navnet. Men ellers er alt på plads mellem GOG Svendborg og ODENSE Håndbold's kvindehold.

Svensk cheftræner

Selvom de sidste formalia mangler, så begynder træningen for den nye kvindetrup i Odense Idrætshal den 13. juli.

- Jeg er rigtig glad for, at vi er kommet i mål. Det giver os mulighed for at holde kvindehåndbolden i den absolutte top, fortæller Ditte Andersen, der er direktør i ODENSE Håndbold til TV 2/FYN.

Det bliver den tidligere herretræner i GOG Svendborg, Ulf Schefvert der bliver holdets ny cheftræner. Ole Bruun Andersen bliver assistent og fysisk træner.

Det er GOG Svendborg's økonomiske situation, der har trukket forhandlingerne ud, men den situation skulle være på plads nu, så det er ifølge Ditte Andersen nogle få juridske formalia, der mangler.

- Men vi forventer, at underskrifterne sættes primo august.

Det ny kvindehold løber på banen for første gang den 2. september i Odense Idrætshal mod FCK. Men hvad kvinderklubben kommer til at hedde, er endnu ikke officielt.

Oversigt

    Oversigt