I det fynske folks tjeneste

Kvindekamp i Venstre

Der bliver kampvalg om posten som spidskandidat hos Venstre i Odense. Efter Lars Chr. Lilleholt meddelelse om at han trækker sig som spidskandidat har to kvinder meldt deres kandidatur til posten.

-

Der bliver kampvalg om posten som spidskandidat hos Venstre i Odense. Efter Lars Chr. Lilleholt meddelelse om at han trækker sig som spidskandidat har to kvinder meldt deres kandidatur til posten.

Gruppeformand Kamma Lauenborg har allerede meldt ud, at hun er kandidat til topposten, og nu melder også Janne Marie Jegind sig som kandidat.

- På baggrund af de seneste dages mange positive henvendelser om at kandidere til posten som spidskandidat, har jeg idag besluttet, at jeg meget gerne vil stille op. Med mine 30 år og 8 år i byrådet, vil jeg være en spidskandidat, der både rummer fremtidens muligheder og den fornødne erfaring til at løfte opgaven. Jeg ser frem til opstillingsmødet og de udfordringer, der for hele holdet ligger forude i den kommende valgkamp, skriver Jegind i en pressemeddelelse.