Kvindekampdag - hvad er det?

Det er kvindernes internationale kampdag i dag. Men hvad betyder dagen egentlig for de fynske kvinder, og er der overhovedet mere tilbage at kæmpe for. Vi har taget temperaturen på kvindernes kampgejst.

-

Det er kvindernes internationale kampdag i dag. Men hvad betyder dagen egentlig for de fynske kvinder, og er der overhovedet mere tilbage at kæmpe for.

Det mener en af Odenses få kampberedte feminister, Stina Willumsen, SF.

- Jeg synes, at man skal holde kvindernes kampdag, så længe der ikke er ligestilling på alle områder. Det er stadig mændene, der bestemmer i det politiske system og tjener pengene i erhvervslivet, mens kvinderne passer børnene. Der er ikke sket nogen udvikling overhovedet de sidste 15 - 20 år.

Tværtimod mener hun, at det er gået tilbage for kvinderne. Og her får udvidelsen af barselsorloven en del af skylden.

- Et års barselsorlov betyder bare, at kvinderne marginaliseres på arbejdsmarkedet og tjener mindre penge.

Kvindernes Internationale Kampdag blev stiftet den 8. marts 1910 på initiativ af den tyske feminist og socialist Clara Zetkin på en international socialistisk kongres i København.

Du kan finde arrangementer på kulturguiden på www.fyn.dk

Oversigt

    Oversigt