Kvindelandsholdet med fynsk forsikring

GF-Forsikring, bliver fra nytår hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Det fynske forsikringsselskab afløser Dansk Røde Kors, og GF skal være på bluserne frem til 2012.

I følge DHF er samarbejdet med GF-Forsikring startskuddet til en ny begyndelse for kvindelandshold.

- Vi har i to år haft et fremragende samarbejde med GF-Forsikring om GF World Cup, og vi ser frem til at udbygge samarbejdet i de kommende fem år. Den femårige aftale med GF-Forsikring giver Jan Pytlick en unik arbejdsro til at skabe et nyt storhold, siger DHF's direktør Morten Stig Christensen.

Fynske GF-Forsikring ser sponsoratet som en vigtig investering i fremtiden.

- Kampen om forsikringskunderne er skærpet meget i de seneste år, og vi har behov for at være endnu mere synlige i omverdenen. Sponsoratet skal være med til at sikre fortsat vækst og handlefrihed for virksomheden og fortsat tryghed for medarbejderne, siger adm. direktør Bjarne Toftlund.

Oversigt

    Oversigt