I det fynske folks tjeneste

Kvindelig bilist fik epileptisk anfald: Påkørte 15-årig cyklist

Et epileptisk anfald var onsdag morgen skyld i, at en kvindeligt bilist kørte galt i Svendborg og påkørte en 15-årig cyklist.

En 15-årig cyklist blev onsdag påkørt af en kvindelig bilist i Svendborg.

Onsdag morgen fik en kvinde et epileptisk anfald, da hun kørte på Mølmarksvej i Svendborg. Anfaldet var ifølge Fyns Politi formentligt skyld i, at kvinden endte med at køre galt og påkøre en cyklist.

Klokken 7.40 påkørte kvinden, der havde børn med i bilen, en 15-årig cyklist. Dette skete ved Mølmarksvej 110.

350 meter længere henne, ved Mølmarksvej 159, rammer hun nogle parkerede biler, og slutteligt rammer hun en hæk.

Læs også Overførte 90.000 til Nigeria: Blind af kærlighed koster dom for hæleri

- Kvinden nåede at køre et langt stykke, efter hun ramte den 15-årige cyklist. Vi går stærkt ud fra, at det var fordi, kvinden fik et epileptisk anfald, at hun kørte galt, siger vagtchef for Fyns Politi, Lars Thede.

Den 15-årige cyklist blev efterfølgende kørt på sygehuset med hofteskader, og den kvindelige bilist er også kommet på sygehuset for at blive tjekket i forhold til det epileptiske anfald.  

Kan du ikke se kortet, så klik her.