I det fynske folks tjeneste

Kvindelig tricktyv anholdt

Odense politi har anholdt en 42-årig kvinde, som de sigter for en lang række tricktyverier mod ældre mennesker i Bolbro.

42-årig kvinde mistænkes for tyverier fra ældre

Odense politi har anholdt en 42-årig kvinde, som de sigter for en lang række tricktyverier mod ældre mennesker i Bolbro.

Den 42-årige kvinde blev anholdt mandag, da han kørte i taxa i Munkebo uden at kunne betale.

Politiet anholdte kvinden og tirsdag vil hun blive afhørt af politiet, der mistænker hende for at stå bag omkring 14 tricktyverier på bare halvanden måned.

Kvindens ofre har fortrinsvis været ældre mennesker i Bolbro. Ved at udgive sig for at være fra Odense Kommune, er hun trængt ind i de ældres lejligheder, og har gennemrodet deres sager for at finde penge eller medicin.

Udbyttet har de fleste gange været meget beskedent, men sagerne har opskræmt mange beboere i Odense vest. Nogen ældre har hurtigt fattet mistanke til den unge kvinde, mens andre først har opdaget svindlen, da den unge kvinde pludslig var væk.

Den 42-årige kvinde vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag.

Ved du noget? Så send os et tip