Der vil blive sludret, grint, svedt og ikke mindst løbet i alle slags tempi, når 1.400 fynske kvinder stiller op til Feminas Kvindeløb 2018.
Det handler meget om det der med, at når vi forpligter os overfor hinanden, så gider man godt løbe.
- Vi kan tydeligt se, at det her løb rammer lige ned i et stort behov for at være i nuet, trække stikket og nyde samværet. Og det er jo lige det, Femina Kvindeløb handler om, nemlig at få et hyggeligt afbræk og et "kick" med masser af smil over hele linjen, og hvor det ikke "bare" handler om at komme hurtigst frem, siger Camilla Kjems, chefredaktør for Femina.
Det er 19. gang, at løbet finder sted, og det rammer i alt otte danske byer i løbet af maj og juni 2018.
I skovens dybe og knap så stille ro
Formålet med Feminas Kvindeløb er, at kvinder kan mødes omkring motion og have en energigivende og hyggelig oplevelse sammen. Interessen har da også været stor. For alle løbenumre er udsolgt denne gang.
Vi kan tydeligt se, at det her løb rammer lige ned i et stort behov for at være i nuet, trække stikket og nyde samværet.
Det er der flere grunde til ifølge Feminas sundhedsredaktør:
- Nogle gange er der tre generationer, der løber sammen. Det handler meget om det der med, at når vi forpligter os overfor hinanden, så gider man godt løbe.
Hun forklarer, at det for kvinderne ikke kun handler om at være den, der kan løbe hurtigst.
- Der er dem, der løber rigtig stærkt, men der er også dem, der bare kommer for at tage det stille og roligt og spise en sandwich bagefter og nogle har faktisk endda også vin med, siger Christina Bølling, der er sundhedsredaktør hos Femina.
Se det fulde interview herunder