Kvinder anmelder ikke drug rapes

Hvert år bliver to til tre kvinder på Fyn udsat for de såkaldte drug rapes. Men Center for Voldtægtsofre formoder, at det reelle tal er langt større.

En drug rape er en voldtægt, hvor gerningsmanden bedøver ofret ved at hælde stoffer i en drink eller på noget mad. I weekenden blev en 26-årig kvinde udsat for en drug rape af en 29-årig mand på Hotel Windsor i Odense.

Men selvom Fyns Politi kun får 2-3 anmeldelser af drug rapes om året, frygter Center for Voldtægtsofre på OUH, at langt flere udsættes for det. Alene i de første ni måneder af 2011 henvendte 11 kvinder sig med mistanke om drug rape.
- For hver gang der kommer én, regner vi med, at der er fire til fem personer, der ikke tør henvende sig. Så tallet er nok fire til fem gange større, siger oversygeplejerske Lone Schultz Hedemand til TV2/FYN.

Oversigt

    Oversigt