Kvinder boykotter Dansk Supermarked

Kvinder der tildækker hals og hår vil fredag demonstrere foran Netto på Nyborgvej i Odense i protest mod, at Dansk Supermarked nægter at ansætte tildækkede kvinder.

Aktionen på Nyborgvej i Odense er led i en landsdækkende kampagne mod Netto, Føtex og Bilka.

Årsagen er, at Dansk Supermarked ikke vil lade kvinder, som af blufærdighedsgrunde tildækker hals og hår, arbejde i deres butikker.

De mener ikke de tildækkede kvinder kan håndtere kontakt med kunderne, skriver Inaam Abou-Khadra, som er studerende på SDU og talsmand for kampagnegruppen Boykot Netto, Føtex og Bilka.

De demonstrerende foran Netto på Nyborgvej i Odense vil dele flyers ud og vise, at det er muligt at have kontakt med kunderne.

Oversigt

    Oversigt