I det fynske folks tjeneste

To kvinder i dobbelt ulykke

To kvinder blev først udsat for en soloulykke, dernæst blev de påkørt af en lastbil i en anden bil.

De to kvinder blev udsat for en soloulykke i rundkørslen mellem Åkandevej og Søndergade i Otterup fredag klokken cirka 10.30.

En forbipasserende bilist anmeldte ulykken og tilbød derefter de to kvinder at sætte sig i hans bil, mens de ventede på assistance.

Imidlertid blev de derefter påkørt af en lastbil, som kørte videre fra stedet, oplyser Lars Thede, vagtchef fra Fyns Politi.

Den ene kvinde er formentlig kommet til skade i nakken og klagede over smerter.

Derfor har redningsmandskabet besluttet at skære hende fri af bilen.

De har spærret rundkørslen, mens de arbejder, og der er etableret omkørsel, fortæller vagtchefen.

Politiet har fået fat i lastbilen, der angiveligt påkørte de to kvinder, og politiet er ved at finde ud af, om det er muligt at påkøre en anden bil uden at opdage det.

Ved du noget? Så send os et tip