I det fynske folks tjeneste

Kvinderne jublede over pokalsejr

DHG's kvinder lod champagneproppen knalde, da de for anden gang blev pokalmestre i volleyball. I en næsten fyldt Aarhus Stadionhal beviste de, at de er landets bedste igen i år. Se videoklip med sejrsjubel

DHG's herrer blev besejret af favoritterne

DHG's kvinder lod champagneproppen knalde, da de for anden gang blev pokalmestre i volleyball.
I en næsten fyldt Aarhus Stadionhal beviste de, at de er landets bedste igen i år.
Sidste år vandt DHG ikke pokalen, men blev danske mestre.
Kun i første sæt formåede Holtes kvinder at presse DHG, men det var fynboerne, der vandt sættet med 27-25.
Og så var den kamp faktisk færdigspillet fra Holtes side.
DHG kom aldrig rigtig i vanskeligheder og vinder de næste to sæt overbevisende 25-19 og 25-20.
Ekstra bredt var smilet hos den kun 19-årige DHG'er, Sara Holst Olesen, da hun blev kåret til årets pokalfighter.
Da pokalen havde været på omgang strøg hun op på publikumsrækkerne for at blive lykønsket af familien og sponsorerne.
Træner Jeppe Haugaard, der en halv time senere skulle være med i herrekampen DHG-HIK Aalborg tyvstartede opvarmningen med at blive sendt på lufttur af de glade DHG-piger.

Desværre kunne DHG's herrer ikke tage fra Århus med samme lyksalige udtryk i ansigterne.
HIK Aalborg vandt pokalen i både 1999 og 2000 og var klare favoritter inden kampen.
Alligevel kæmpede DHG vildt og voldsomt og måtte ærgerlige gå fra første sæt som tabere med stillingen 27-29 efter tre sætbolde til fynboerne.
Andet sæt gik uden stor dramatik til DHG med cifrene 25-21, men så beviste HIK Aalborg, hvorfor de er dobbeltregerende pokalvindere.
Ikke så få gange kastede nordjyderne sig efter umulige bolde og fik points, som på forhånd så tabte ud.
Og her kunne DHG ikke være med. Andet og tredie sæt endte i overlegent Ålborg-favør med 11-25 og 18-25.
En skuffet Peter Lyø fra DHG sagde efter kampen til TV2/Fyn, at det var første sæt, der afgjorde kampen.
"Hvis vi havde vundet det tætte første sæt, havde kampen set meget anderledes ud."

Ved du noget? Så send os et tip