Laaaange madkøer på Heartland

Heartlands gæster var nødt til at væbne sig med tålmodighed, hvis de blev sultne. Madkøerne var nemlig meget lange.

- Står du i kø? 

Et ofte hørt spørgsmål fredag aften på Heartland festivalen, for man skulle kigge langt efter enden af madkøerne i de madboder, der ikke var løbet tør for ingredienser.

- Jeg har stået her i 40-45 minutter. Jeg er heldigvis tæt på nu, for jeg er meget sulten, fortæller Joakim Lykke fra Odense. 

- Der er for lidt madboder, det er helt sikkert, mener Bente Iring, der står sammen med Allan Seelk. 

- Det er lige i underkanten. Eller også skulle de være større, siger han.

Og måske er det lige, hvad der sker på festivalen lørdag. For det er et problem for en festival, der lancerer sig på smagsoplevelser.
Festivaldirektør Ulrik Ørum har også gået rundt og set de lange køer.

- Det er nyt for mig med 45 minutters ventetid. Jeg har godt hørt, at køerne er lidt lange i nogle af boderne.
Det skyldes, at vi har prioriteret lokale fynske råvarer i mindre boder. Vi har ikke så mange af det, man kalder tonserboder, altså boder, der kan lave meget mad på kort tid. I stedet har vi prioriteret kvalitet.
Helt konkret arbejder vi på at få en til to madboder mere ind fra lørdag formiddag.

Det betyder, at Heartland-gæsterne forhåbentlig kan se frem til lidt kortere køer lørdag. Men Ulrik Ørum understreger også, at der har været kortere kø i enkelte madboder i udkanten af festivalområdet.

Se interview med Ulrik Ørum herunder:

 

 

Oversigt

    Oversigt