Lad fyldt med metalplader: Chauffør klemt fast

Tirsdag middag blev en chauffør klemt fast i førerhuset, da han kørte galt ved en motorvejsafkørsel.

Manden kørte fra motorvejen ved Ejby, da han pludselig mistede herredømmet over sin varevogn. 

- Han påkører derfor autoværnet og bliver klemt fast, fortæller vagtchef Lars Thede. 

Manden havde metalplader på ladet af varevognen, og pladerne blev skubbet fremad mod førerhuset, da han kørte galt. 

- Og så bliver han klemt i kabinen, fortæller Lars Thede. 

Ifølge vagtchefen blev en bilinspektør tilkaldt for at undersøge varevognen nærmere. 

- Ulykken kan skyldes, at han havde for meget læs på ladet, men det kan også være bremserne, der har været noget galt med, siger Lars Thede. 

Manden slap umiddelbart med mindre skader, oplyser vagtchefen. 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt