Fynske politikeres ønske til talen: - Lad os nu få det tredje spor syd om Odense

Når Mette Frederiksen holder sin åbningstale tirsdag middag, lytter de fynske politikere især efter én ting. Statsministeren skal love, at det tredje spor syd om Odense bliver virkelighed.

De fynske folketingsmedlemmer er klar til at spidse ørerne, når statsministeren tirsdag holder sin åbningstale. 

quote Jeg synes jo ikke, at der er noget at tænke over. Lad os nu bare komme i gang og få den beslutning truffet.

Mai Mercado (K)

For der er især et emne, der står højt på ønskesedlen, når Mette Frederiksen løfter sløret for nogle af de større politiske projekter, som danskerne kan forvente at se, regeringen arbejde med i det kommende år. 

- Så skulle det være, at hun klart sagde, at vi skal have det tredje spor rundt om Odense, lyder det fra Mai Mercado (K).

Og det ønske deler både Venstres Erling Bonnesen og Rasmus Helveg-Petersen fra Radikale Venstre:

- Helt konkret håber jeg, at hun holder fast i de investeringer, der skal laves på Fyn - på motorvejsnettet og jernbanen på Vestfyn, som er så vigtige for os, siger Rasmus Helveg-Petersen til TV 2/Fyn. 

13 kilometers udvidelse 

Udvidelsen er i fuld gang på strækningen fra Odense V til Nørre Aaby. Men de fynske politikere håber, at man kan gå i gang med at udvide de 13 kilometer syd om Odense, lige så snart den igangværende udvidelse vest for Odense er færdig.

Så mange biler kører på motorvejen i døgnet

- Lige nu er det ude i et limbo, hvor vi ikke kan få svar på, om regeringen egentlig vil prioritere det. Jeg synes jo, at man skal prioritere det, for vi kan se, at der er behov for den udvidelse. Og lige nu går månederne bare, lyder det fra Mai Mercado og uddyber:  

- Lige nu siger transportministeren, at han godt lige vil tænke over det. Jeg synes jo ikke, at der er noget at tænke over. Lad os nu bare komme i gang og få den beslutning truffet.

Se interview med Rasmus Helveg-Petersen (RV) og Erling Bonnesen (V)

Transportminister Benny Engelbrecht (S) indleder til efteråret politiske forhandlinger om en ny infrastrukturplan, men der er ikke så meget at diskutere, mener Erling Bonnesen: 

- Vi har jo sat pengene af i den blå finanslov, så det er blot at bekræfte og gennemføre.

Oversigt

    Oversigt