Lada'en kørte fra håndboldkvinder

De russiske mestre fra Lada Toljatti havde for mange gear og kørte fra GOG Svendborg TGI's kvinder tirsdag i en træningskamp. Fynboerne tabte nemlig 19 - 32.

Skader på stribe

De russiske kvinder løb og skød det skadesramte sydfynske hold i sænk. Begge førstekeepere, Mette Iversen og Inna Suslina var ude på grund af sygdom og skader, mens Pearl van der Wissel, Anette Hovind, Stine Frank og en småskadet Winnie Mølgaard blev sparet.  Derfor blev afslutningerne lagt i hænderne på blandt andre Anette Knudsen, men hun holdt heller ikke længe. Et skrub sendte hende tilbage på bænken.

Nu handler det om at få skader og sygdom på retur inden sæsonen begynder igen den 7. september ude mod Aalborg DH.

Oversigt

    Oversigt