Læge raser over sagsbehandlere

Assens Kommune vil tvinge en kvinde i aktivering på trods af at hendes læge beskriver hende som sinke og så fed, at hun ikke engang kan gå på trapper.

Det er skandaløst, at kommunerne ikke lytter til lægernes råd, når de sender svage borgere i aktivering. Det mener en speciallæge, der retter en skarp kritik af kommunernes sagsbehandling.

Irakiske Sebrya Krade kæmper for at komme igennnem dagen.
Den 39-årige iraker kom for seks år siden til Danmark som flygtning efter nogle traumatiske år i hjemlandet.

I dag har hun problemer med knæene og ryggen, hun lider af astma, kan ikke sove om natten og skal hjælpes rundt i hjemmet i Årup. Hun er samtidig stærkt overvægtig - og hendes intelligens ligger på sinke-stadiet.

Alligevel vil Assens Kommune sende hende i aktivering. Og det er selvom læge Peter Kaare Østergaard har erklæret, at hendes helbred eller mentale tilstand gør henede uegnet til aktivering.

- Hun vil blive sat i en situation, som hun ikke kan klare. Og det vil betyde, at hendes funktionsniveau vil blive endnu ringere, siger Peter Kaare Østergaard.

Hvis ikke Sebrya Krade kommer i aktivering mister hun sin kontanthjælp.

Oversigt

    Oversigt