I det fynske folks tjeneste

Lægeambulance i Faaborg

Ideen med en lægeambulance til faaborgenserne tegner lyst. Sygehusudvalget holdt tirsdag møde, hvor den nye ordning om den tiltrængte lægeambulance blev diskuteret.

-

Ideen med en lægeambulance til faaborgenserne tegner lyst. Sygehusudvalget holdt tirsdag møde, hvor den nye ordning om den tiltrængte lægeambulance blev diskuteret.

En praktiserende læge i Faaborg vil gerne være med i udrykningsordningen, der ligner den ordning, der har kørt på Vestfyn med stor succes siden 2001.

Ideen med den nye lægeambulance møder stor begejstring blandt faaborgensere. Tidligere har der været flere eksempler på folk, der har ventet længe på ambulance, oplyser Fyns Amts Avis.

Sygehusudvalget vil gerne have to lægeambulancer på Fyn, og hvis de skal bemandes i alle døgnets 24 timer, vil det koste 16 mio. kr.

Efter tirsdagens møde i sygehusudvalget, bliver forslaget om de nye lægeambulancer sendt til budgetforhandlinger, der finder sted hen over sommeren, siger formanden for sygehusudvalget Poul Erik Svendsen (S) til TV2/Fyn.