Lægeformand: Vi er blevet bange for at gå på arbejde

Vi står ikke op om morgenen for at gøre skade på patienter, siger formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark, Joachim Torp Hoffmann-Petersen, efter sag fra Svendborg, hvor to læger blev meldt til politiet for at forsømme en patient.

Stadig flere læger i Region Syddanmark er blevet så bange for at begå fejl, at de næsten ikke tør gå på arbejde.

Det siger formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark, Joachim Torp Hoffmann-Petersen, til DR Syd efter en sag fra Svendborg Sygehus. Her blev to læger blev meldt til politiet for at forsømme en patient.

Joachim Torp Hoffmann-Petersen taler på vegne af lægerne i hele regionen:

- Læger står op om morgenen for at gøre et godt stykke arbejde, vi står ikke op om morgenen for at gøre skade på patienter. Når der sker fejl og ulykkelige hændelser, tager vi det meget nært. Lige nu er der en tiltagende nervøsitet og angst over at være den næste, siger han til DR Syd.

Sagen fra Svendborg Sygehus skabte et digitalt ramaskrig på de sociale medier med beretninger fra bekymrede læger, som med hashtagget "Det ku' ha 'været mig" fortalte, at de også kunne have begået samme menneskelige fejl.

Byretten frikendte først de to læger, men efter en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed ankede Statsadvokaten sagen til Landsretten, og den ene, yngre og kvindelige læge, blev efterfølgende dømt for overtrædelse af autorisationsloven for sundhedspersoner.

Det er en sag, der har sat dybe spor hos hendes kollegaer, fortæller Joachim Torp Hoffman-Petersen:

- Den her angst betyder, at vi er nødt til at gardere os selv. Nu er erkendelsen, at det vigtigste som læge er, at man har fri ryg. Det betyder, at lægerne sender patienter til flere undersøgelser, blodprøver, henvisninger, og det betyder, at arbejdstempoet falder. Bare for at vi kan dobbeltgardere os for fejl.

Formanden for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S), er ked af udmeldingen fra formanden for Lægeforeningen.

- Der sker fejl på alle arbejdspladser. Men hvis det gør, at fagpersonalet bliver overforsigtige, så kan det have endnu flere konsekvenser for patienterne, og hvis det her medfører, at læger overregistrerer og bliver overforsigtige, så er det en dårlig udgang på den her sag, siger han.

Når patienterne sendes til flere undersøgelser, fordi lægerne vil helgardere sig selv, så har det også konsekvenser for ventelisterne, siger Joachim Torp Hoffmann-Petersen:

- Det betyder, at der bliver henvist flere patienter, end ellers. Der er risiko for, at der er patienter, der bliver henvist, fordi man selv er bange for at komme i klemme. Det giver ikke god behandling.

Joachim Torp Hoffmann-Petersen er ikke sikker på, at det at straffe lægers fejl fører til bedre læger.

- Der skal helt klart være et system, der kan undersøge fejl. Man skal bare ikke tro, at man kan straffe sig til, at lærerne bliver bedre og laver færre fejl. Det eneste, man kan straffe sig til er, at lægerne bliver bange for at gå på arbejde, siger han.

Derfor handler det om tillid. Tillid fra politikerne, og det vil løsne byrden på lægernes tunge skuldre, mener han.

- Den bedste vej frem for sundhedsvæsenet er, at politikerne træder et skridt tilbage. Udover de behandlingsgarantier, vi skal overholde, så skal politikerne træde et skridt tilbage og have tiltro til, at hospitalsledelsen er i stand til at kunne overholde rammerne, siger Joachim Torp Hoffman-Petersen.

Oversigt

    Oversigt