I det fynske folks tjeneste

Min mening: Lægen skal være tæt på i både Odense og Faaborg

Med regeringen sundhedsudspil bliver der tilført endnu flere midler til den borgernære sundhed og vi får løst problemerne med manglende lægedækning. Det skriver Lars Chr. Lilleholt i dette indlæg.

00:18

Lars Chr. Lilleholt vil kæmpe for at sundhedssystemet bliver mere nært.

Af Lars Christian Lilleholt, folketingskandidat for Venstre

For mig handler politik om, at man gør, som man siger. At man leverer på sine valgløfter og gør danskernes liv lettere og bedre. Med udspillet til en sundhedsreform gør vi begge dele.

Sundhedsudspillet vil vi skabe et endnu bedre sundhedssystem. For det går ikke, at der er kortere til lægen i Odense end i Faaborg. Og det går ikke, at ventetiden på en operation afhænger af, hvilken region man bor i.

MIN MENING - PÅ VEJ MOD VALG

Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne.

Dét er skævheder, som vi har arbejdet hårdt på at rette op på, siden vi overtog regeringsmagten i 2015.

Vi har for ekstempel sat patienten i centrum ved at genindføre behandlingsgarantien på 30 dage, som Socialdemokratiet havde forringet.

I alt er sundhedsvæsenet blevet løftet med seks milliarder kroner siden 2015. Det er resultatet af et parti og en regering, der prioriterer kernevelfærden – frem for eksempelvis højere ydelser til arbejdsløse ikke-vestlige indvandrere. Og nu gør vi det igen med sundhedsudspillet, hvor vi ønsker at tilføre endnu flere midler til den borgernære sundhed og løse problemerne med manglende lægedækning.

Vi vil investere yderligere seks milliarder kroner over en årrække i en nærhedsfond. Det er en fond, som fynboerne vil få stor gavn af, da den vil styrke de nære sundhedstilbud i op til 25 sundhedshuse landet over, og medføre flere sygeplejersker, flere familielæger og 10-15 ekstra akutbiler i områder med dårlig dækning.

Nogle partier lover lette løsninger uden at fortælle, hvor pengene skal komme fra. Nogle vil ansætte 1.000 sygeplejersker med det samme, selvom de ikke findes. Men vores sundhedsudspil viser, at det kun er en borgerlig-liberal regering, der kan levere, når det kommer til stykket. Og vi vil fortsætte arbejdet med at udvikle sundhedsvæsenet, så vi danner grundlaget for de næste 10 års fremskridt i vores sundhedsvæsen og for danskernes sundhed.