Læger advarer mod at redde akutmodtagelser

Lægernes opbakning til en ny sygehusstruktur ryger, hvis omstridte akutmodtagelser bevares.

Læger: drop kovending i sygehussag

Hele grundlaget under sygehusplanerne for regionerne vil skride, hvis Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne får held til at redde akutmodtagelserne i Holstebro, Svendborg og Næstved i forhandlingerne med regeringen.

Med det argument opfordrer Lægeforeningen regeringen til at afvise kravene.

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, fortolker statsministerens melding på pressemødet til, at "han lader en dør stå åben".

Sundhed med i 2020

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har på sit pressemøde tirsdag bekræftet, at sundhed er et tema i de sidste forhandlingsrunder om 2020-pakken.

- Sygehusplanerne bygger på et fagligt grundlag og skal ses i en helhed. Hvis man begynder at bryde dem op i småbidder og lade dem indgå i politiske handler, så skrider grundlaget, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

Han advarer om, at lægernes opbakning til en ny sygehusstruktur også vil skride, hvis planerne "ødelægges i landspolitiske studehandler".

- De nuværende sygehusplaner er skabt for at sikre hele befolkningen den bedst mulige behandling. Der står virkelig meget på spil her, siger formanden.

Kristendemokraternea krav

Kristendemokraternes folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, har krævet akutfunktioner og fødeafdelingerne bevaret på sygehusene i Holstebro, Svendborg og Næstved.
Men at en bevarelse af de tre akutmodtagelser ikke skal ske på bekostning af de nye supersygehuse, som er vedtaget.

Oversigt

    Oversigt